Et verdenskort til væg kan give inspiration til nye rejsedestinationer for mange familier, der kan lide at rejse.
Det at rejse ud i verden og møde de forskellige kulturer, dufte, mennesker og lyde, er der mange mennesker, der holder af. Men det kan nogle gange godt være svært at finde ud af, hvorhen i verdenen den næste rejse skal gå til.
Derfor er det oplagt at have et verdenskort hængene på væggen derhjemme. Du kan hænge det i køkkenalrummet eller måske på hjemmekontoret. Et sted, hvor hele familien har mulighed for at studere det, og gå på opdagelse blandt alle de interessante lande, der findes.
Sæt knappenåle i verdenskortet eller skrab landene, du har besøgt
Såfremt I har rejst til mange forskellige destinationer, kan det måske være svært at huske alle de lande, I har besøgt.
Derfor kan det være en idé at anvende et verdenskort, der er lavet af kork. Det giver jer nemlig mulighed for at sætte knappenåle i kortet på de lande, I har gjort en rejse til. Når I så skal vælge et nyt feriested, kan I evt. vælge et land, der endnu ikke har fået en knappenål.
Men et verdenskort med en speciel laminatoverflade, er helt bestemt også et hit. På disse kort kan du skrabe de lande, du har besøgt. Hvert land har sin egen farve, så det sætter lidt kolorit på det samlede verdenskort.
Det er altid spændende at se, hvor mange forskellige lande, man har gjort opdagelser i. Det kan give anledning til skønne minder, når familien er samlet foran verdenskortet, og mange gange vil man sige: ”Kan I huske ……….?”
Forskellige typer af verdenskort
Verdenskort findes i mange forskellige typer og størrelser. Hvis vi tænker på størrelsen, kan I starte med at finde den væg, som verdenskortet skal hænge på. Derefter måler i væggens størrelse, så I ikke køber et kort, der er alt for stort til vægpladsen.
Der findes verdenskort, der er samlet i ét billede. De kan fås i flere forskellige størrelser, og de kan både være printet på lærred og på kork.
Du kan også få verdenskort, der er delt i 3 billeder eller 5 billeder. Det betyder, at du ved ophængning kan lave en lille smule luft imellem hvert billede, men at det alligevel bliver til et billede af et helt verdenskort. Denne type af verdenskort tilføjer et luftigt og let indtryk på væggen.
Det kan også være, du er interesseret i et skulpturelt verdenskort på væggen. Her tænker vi på et kort, der er delt i flere billeder, og hvor hvert enkelt billede, er lavet i forskellige højder. Det giver en kunstnerisk effekt i rummet. På nogle af disse kort er landene tegnet på nøjagtig samme måde, som hvis du kigger på en globus. Smukt og enkelt i forskellige farver.
Derudover kan du få skulpturelle verdenskort, hvor designeren har tegnet landene på en lidt mere kunstnerisk måde. Det kan bl.a. være lavet med 3D-effekt i farverne guld, sølv og bronze.
Et verdenskort i dæmpede eller vilde farver
Når du skal kigge efter verdenskort, vil du opdage, at der findes et stort udvalg i alverdens farver. Så det afhænger af smag og behag og selvfølgelig også din boligindretning, hvilken type kort, du vælger.
Der findes verdenskort i naturfarver med trævægge som baggrund, som vil fungere fint i den skandinaviske boligindretning. Du kan også få kort, hvor baggrunden er en murstensvæg, hvilket er oplagt til dig, der er vild med Urban Living.
Er du til fest og farver, kan du vælge et multifarvet verdenskort i kraftige farver. Dem kan du få i et utal af skønne designs.