Alkohol kan bidrage til både den gode og dårlige stemning. Det er det, der kan være så svært ved forbruget af alkohol. I Danmark vokser vi op med, at alkohol er en helt naturlig del af diverse sammenhænge. Nogle formår at styre det, hvor andre desværre falder i. Det kan påvirke hele familier, hvis der er en alkoholiker, der skaber dårlig og negativ energi. Det kan fylde så meget, at det splitter og skaber dårlig stemning og sorg.

Med intervention kan man forsøge at gribe ind i en situation, der er ude af kontrol, for at forhindre og undgå en situation og negativ udvikling. Der er heldigvis hjælp at hente ved fx rådgivning – både som alkoholiker og som pårørende.

En alkoholikers skyggesider

Der er flere skyggesider ved en alkoholiker. De kan være enormt fraværende og utilregnelige. De kan derfor være svære at regne med i forhold til aftaler, og fraværet kan påvirke de nærmeste, der netop ønsker et nærværende familiemedlem. Skyggesiderne kan også være af væsentligt mere alvorlig karakter, hvor an aggressiv eller voldelig adfærd kan være en konsekvens af alkoholforbruget. Du kender måske nogle, hvor du netop ved, at alkohol får de værste sider frem i dem, helt ligesom alkohol får en kærlig og blid side frem i andre. Sidstnævnte er dog ikke noget forsvar i forhold til et alkoholsmisbrug – det er blot for at illustrere, at det kan være enormt individuelt og uforudsigeligt.

Aggressiv adfærd

Den aggressive adfærd er farlig og bør forsøges vendt. Det går nemlig ikke kun udover alkoholikeren selv, men også de nærmeste. Og der er desværre meget lidt at gøre, når en alkoholiker forsvinder i alkohollens skygger. Så er de i mindre grad selv opmærksom på deres adfærd og væremåde, hvilket også gøre det umuligt at kontrollere.

Få hjælp før det er for sent

Det er derfor en god idé som pårørende at være yderst opmærksom på ændringer ved personligheden på grund af et muligt alkoholmisbrug. Der er hjælp at hente, og det er bedre at få tidlig hjælp, før det er for sent. Det er dog aldrig for sent at forsøge, men det kan være svært at hjælpe en, der er kommet langt ud, og som ikke selv ønsker hjælp.

Heldigvis kan du som pårørende også få rådgivning til din situation. Det er nemlig, uanset hvad, ikke noget, du bør stå alene med og føle et ansvar overfor, da dette kan påvirke dit eget liv uhensigtsmæssigt negativt.