Ofte, når der vælges kunst til indretningen, undervurderes størrelsen på kunstværket, som en afgørende faktor i det endelige udtryk. Det handler ikke blot om mængden af plads hvor kunstværket skal være, men nærmere et spørgsmål om hvor stor effekt og indflydelse, man ønsker at kunstværket skal have, i indretningen.

Store malerier kan ændre rum. De kan tilføje energi, ændre stemningen og skabe en unik følelse. Faktisk bør størrelsen være det første man overvejer, ved køb af et nyt kunstværk, netop fordi det har så stor en indflydelse på det endelige udtryk du oplever i hjemmet, efter kunstværket bliver en del af indretningen.

Se udvalget af store malerier hos galeo.dk

Større muligheder i udtryk

Ikke nok med, at store malerier kan skabe mere energi og stemning i et rum, så har det også den fordel, at kunstneren har mere plads at udtrykke sig på. Hvis kunstneren har en tanke som skal udfoldes er der ved et stort lærred mulighed for at boltre sig på mere plads, og derfor øge detaljegraden væsentligt.

Som beskuer, betyder det, at der er mere maleri vi kan få et indtryk af. Derfor er det lettere, som beskuer, at blive betaget af et stort maleri og skabe en forbindelse til maleriet. Detaljegraden i store malerier gør også, at kunstneren i højere grad har mulighed for at lave store penselstrøg med farveskift og strukturændringer, som skaber et helhedsbillede der ikke ville kunne fås frem, i et mindre maleri.

Hvor skal det store maleri placeres?

Der er som udgangspunkt ikke bestemte rum, hvor store malerier passer bedre end mindre malerier. Alt sammen handler om personligt ønske om det udtryk man vil have frem, i rummet. Store malerier egner sig ofte til stuen, fordi beskueren i dette rum har meget plads og ofte større rum, så maleriet får lov til at indgange rummet. Dermed ikke sagt, at store malerier ikke egner sig til andre rum. Først er det vigtigt at kigge på om rummet kan bære et stort maleri, og dernæst selvfølgelig, om der er plads til det. Et stort maleri i et lille rum, kan nemlig have en negativ effekt, og virke intimiderende, fordi du ikke har pusterum til at iagttage det.