Når man skal vælge et nyt spisebord, kan det være svært at beslutte sig. Der findes både lange, korte, firkantede, runde borde, spiseborde med udtræk osv. Der er dog flere fordele ved at vælge et rundt spisebord, og du kan læse mere om dem her.
Et rundt spisebord er pladsbesparende
Hvis du har en mindre stue eller bare gerne vil have et spisebord, der ikke skal fylde så meget, er et rundt spisebord et godt valg. Spisebordet fylder ikke så meget, idet det ikke er langt. Et rundt spisebord kan være meget bredt, men fylder ikke i længden, hvilket kan give meget plads i et rum. Du kan dog få runde spiseborde med udtræk i, så du kan gøre det længere, hvis du får gæster, så du skal ikke være bekymret for, at det bliver for småt.
Et rundt bord inkluderer alle
Når du vælger et rundt spisebord, kommer alle der sidder rundt om bordet til at føle sig mere inkluderede, end hvis man valgte et firkantet spisebord. Ved et rundt bord er der ingen der sidder for bordenden, men alle sidder på samme måde, og hermed kan det også være nemmere både at deltage i samtaler, men også at kunne nå mad og drikke på bordet. Her kan alle se og høre hinanden.
Bordet kan stå alle steder
Et firkantet spisebord fylder meget, og det er derfor begrænset, hvor i stuen bordet kan stilles. Et rundt bord er mere fleksibelt, og passer ind de fleste steder i stuen, i det det ikke er langt. Det giver samtidig også et organisk udtryk, da et rundt bord har mere bløde former end et firkantet. Det bidrager dermed til en flot indretning af din stue, samtidig med at det er et praktisk spisebord. Stil gerne en flot buket blomster på midten af bordet for at gøre det mere æstetisk.